Tidligere Rønnede Kro-selskab er konkurs
Rønnede: Rønnede Kro ApS, der indtil udgangen af maj sidste år drev den gamle kendte sydsjællandske kro, er konkurs.
Rønnede Kro ApS under tvangsopløsning er taget under konkursbehandling af skifteretten i Næstved. Selskabet har indtil den 31. maj 2015 drevet Rønnede Kro.
Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til inden fire uger efter denne bekendtgørelse at anmelde sit krav opgjort per den 7. januar 2016, til boets kurator. Anmeldelsen bør være vedlagt dokumentation for kravet.
Kurator er advokat Ole Madsen, Garnisonsvej 2, 4700 Næstved.
Det konkursramte selskab nåede kun at eksistere i 2½ år. Der foreligger ingen offentliggjorte regnskaber for selskabet.
I dag drives kroen af selskabet Rønnede Kro Anno 1825 ApS.
Kommentarer