Haslev: Der har netop været afholdt en konference om klimaet i Arktis på Midtsjællands Gymnasium i Haslev.

Forestil dig, at du ikke er en almindelig gymnasieelev, men udenrigsminister Martin Lidegaard. Eller måske er du direktør for oliegiganten Shell. Eller du er klimaskeptiker Bjørn Lomborg. Du er på vej til en konference om klimaet i Arktis, og din opgave er at overbevise de andre om din sag. Hvordan vil du gøre det bedst?

Klimakonferencen foregik onsdag eftermiddag på MSG Haslev. Deltagerne i konferencen ligner i mistænkelig grad eleverne fra 2.c. For der er selvfølgelig tale om et rollespil, med inddragelse af fagene psykologi, samfundsfag, naturgeografi og engelsk.

– Jeg kan forestille mig, at det bliver svært at holde hovedet koldt, når de andre angriber, siger Kathrine Jensen forud for konferencen. Sammen med sin gruppe arbejder hun på at forvandle sig til Bjørn Lomborg. De har læst blogs og artikler på nettet for at prøve at sætte sig ind i, hvad han ville sige i en brandtale, og hvordan han ville reagere på sådan en konference.

– Det fedeste ved at være Martin Lidegaard er magt, siger Mette Rise fra gruppen, som skal være udenrigsministeren.

– Man har ikke kun viden, men også det politiske. Shell har bare til formål at udvinde alle de ressourcer, de kan, i Arktis. Men Lidegaard skal både påvirke nogen til at investere i Arktis og til at være bæredygtige samtidig.

At rollespillet foregår som en konference om klimaet i Arktis er blandt andet geografilærer Pil Bang Fagerbergs ansvar.

– Det fungerer bedst, hvis emnet er aktuelt, siger hun.

– Men rollespillet drejer sig lige så meget om at blive god til at sætte sig ind i nogle helt andre synspunkter, end man er vant til. Jeg håber, at eleverne tager den viden med sig, at alles synspunkter kan være vigtige.

Eleverne har både skullet producere en folder og en brandtale til konferencen. Og mens geografitimerne har forsynet dem med faglige argumenter, har de brugt psykologitimerne hos psykologilærer Lise Slott Rasmussen på forskelige psykologiske modeller, som måske kan hjælpe dem med at sætte sig ind i, hvordan deres karakterer ville reagere og optræde i virkeligheden.

Konferencen er opdelt i tre faser: Først en brandtale, så forhandlinger, og til sidst et forsøg på at komme overens om en erklæring

Da konferencen går i gang, er geografilokalet forvandlet til et ægte konferencerum. Hovedpersonerne sidder side om side i panelet, mens tilhørere og embedsmænd sidder i en halvcirkel rundt om. Der er lavet gennemgange fra tilhørerbordene, så embedsmænd kan komme frem og rådgive deres repræsentant, efterhånden som konferencen skrider frem.

Som første taler holder repræsentanten fra Shell en tordentale, som skal overbevise om, at oliegiganten har de mest reelle hensigter, når det gælder klimaet. Men også, at vi ikke kan leve uden olie.

Den kinesiske minister maner til langsom forandring, og især til at lade være med at afvikle de store kinesiske kulminer, med stor arbejdsløshed til følge. Og så følger den ene brandtale efter den anden, og det er ret tydeligt, at eleverne virkelig har taget det på sig at leve sig ind i rollerne.

– Det er en anden måde at blande fagene på. Det er sjovt, lyder det fra Natasja Zaramba.