Tilbud til alle lokale iværksættere og virksomheder
Business Faxe Copenhagen og Dansk Erhvervsfremme (DEF) indgår i et samarbejde med Seedster. Et samarbejde der skal sætter iværksætteren og virksomhederne i centrum og som alle vores medlemmer kan drage nytte af.
Initiativtageren til Seedster er Jesper Buch, manden bag en af verdens største e-handels succeser, som i dag er kendt som Just-eat og en af ´løverne´ i det DR’s populære program, Løvens Hule.
Jesper Buch vil gerne fortælle historien om at det ikke er farligt at plante sit flag langt ude og gå målrettet efter det. Han mener at der er behov for flere ambitiøse og modige iværksættere i Danmark og vil gerne være med til at rådgive og hjælpe den næste generation af iværksættere, samt støtte virksomheder der har lyst til at udvikle sig.
Derfor blev Seedster 1.0. afholdt sidste år. En unik boot camp i Marbella for 200 iværksættere og 15 mentorer og det var intet mindre end en bragende succes.
Seedster 2.0 – Bliv en del af succesen
Seedster gentager nu succesen med Seedster 2.0, denne gang er målet 250 iværksættere og hele 25 erfarne mentorer.
En succes som Business Faxe Copenhagen og DEF nu har slået sig sammen med, for at kunne tilbyde vores medlemmer denne fantastiske mulighed og endda til en favorabel pris.
Opholdet er for alle typer af virksomheder og alle stadier af iværksætteri.
Det fremragende ved dette samarbejde er, at den lokale direktør fra DEF, i vores Faxe Kommune, vil det være Business Faxe Copnehagen, står klar med rådgivning og videreudvikling, når iværksætterne kommer hjem igen, fulde af inspiration, gåpåmod og klar til at udvikle sig efter en ordentlig vitaminindsprøjtning fra Seedster.
Seedster tænder en flamme og den lokale erhvervsservice sørger for at rådgive og kaste brænde på bålet bagefter.
– Det er en stor fornøjelse og fordel at de lokale erhvervscentre er klar til at fremme netop det Seedster ønsker at fremme, nemlig ambitionerne og lysten til at udvikle sig. udtaler Jesper Buch.
En unik bootcamp
Hele ugen er fyldt med et begivenhedsrigt program, hvor toppen af dansk erhvervsliv vil dele ud af deres guldkorn og både netværk og erfaringer vil blive delt.
Bootcampen handler om at møde ligesindede iværksættere og blive inspireret af erfarne mennesker der har forretninger for mange millioner.
Opholdet er 7 dage på et 4- stjernet hotel inklusive morgenmad, frokost, aftensmad og drikkevarer. Og ikke mindst et stort white-party, som afslutning på en ekstraordinær uge.
Du får en unik blanding af undervisning, netværk, ubetalelige råd og et fantastisk ophold i skønne omgivelser, med professionelle mentorer og ligesindede iværksættere.
Sidste år blev billetterne udsolgt kort efter programmets frigivelse og det samme forventes i år.
Direktør i Business Faxe Copenhagen, Jesper Ib Paulsen udtaler:
– Det er en unik mulighed for iværksættere og virksomheder for at udvikle sig, få inspiration og møde ligesindede. Business Faxe Copenhagen er stolte af at kunne præsenterer et så spændende samarbejde og et så godt tilbud til sine medlemmer.
Interesserede kan læse mere på www.seedster.dk, hvor man også kan se det fulde program.
Kontant Business Faxe Copenhagen angående billetter.
Kommentarer