Haslev

Tilbyder erhvervslivet gratis retshjælp i dag

Haslev: Retshjælp for Erhvervslivet er en ordning om kort løsningsorienteret rådgivning, der ydes gratis af Elverdam Advokater i samarbejde med Faxe Erhvervsråd

Ved Retshjælp for Erhvervslivet gives der mulighed for en kort gratis konsultation på typisk mellem 5 og 15 minutter, hvor et konkret problem kan diskuteres med en advokat. Ved konsultationen med en advokat kan der i princippet spørges om alt mellem himmel og jord. Er der behov for mere omfattende rådgivning, må en egentlig aftale om bistand indgås med advokaten, men på mødet kan de indledende overvejelser afklares.

Man kan læse mere her: Retshjælp for Erhvervslivet

Retshjælp for Erhvervslivet tilbydes første gang i dag, tirsdag den 27. marts mellem klokken 14.00 og 16.00 hos Faxe Erhvervsråd, Erhvervshuset Grobund, Finlandsgade 29, 4690 Haslev.

Efterfølgende datoer for Retshjælp for Erhvervslivet:

  • 10. April 2012
  • 24. April 2012
  • 8. Maj 2012
  • 22. Maj 2012
  • 19. Juni 2012

Kommentarer