Haslev

Mosquito Cykelcenter lukket, god start i Køge

Haslev: Det lukkede Mosquito Cykelcenter på Vestergade 14 i Haslev, blev tømt i weekenden, og ejeren fik mandag en god start i Køge.  

Allan Friis, der drev det nu lukkede Mosquito Cykelcenter i Haslev havde i søndags en travl dag. Han brugte det meste af dagen til at få flyttet varer fra den gamle butik i Haslev til den nye i Køge.

Mandag morgen åbnede cykelhandleren, der havde butik i Haslev i 10 år, dørene til sin nye butik, D-Allan Garantcykler i Køge.

– Vejret har jo ikke været hvad vi håbede på, men alligevel har det været en ganske tilfredsstillende åbningsdag, hvor mange har kigget indenfor og budt velkommen til byen, fortæller Allan Friis, der stille og roligt er i gang med at bygge forretningen op i Køge istedet.

Det seneste halvandet år har Allan Friis både haft butik i Køge og i Haslev, og nu nærmer han sig 50 år, og derfor har han altså valgt at passe lidt bedre på sig selv ved at lukke butikken i Haslev og koncentrere sig om butikken i Køge.

Kommentarer