Tillid til medarbejderne i Region Sjælland
Tillid til vores offentlige ansatte er altafgørende for samfundets funktionalitet og det er en fornøjelse at Transparency International i korruptionsindekset for 2016 vurderer Danmark som det mindst korrupte land i verden.
Indsendt af John Wennerwald. Regionsrådskandidat i Region Sjælland for Socialdemokratiet.
ATEA-sagen hvor enkelte medarbejdere i Region Sjælland er sigtet for at have modtaget bestikkelse, har kastet en utrolig kedelig skygge over medarbejderne og virksomheden Region Sjælland. Det er en meget alvorlig anklage, som politiet stadig efterforsker og som har påvirket tilliden til medarbejderne.
I kølvandet på sagen har der med rette være storvask i Region Sjælland og flere tiltag er sat i søen for at forhindre gentagelser og fremtidigt snyd og bedrag. Indsatsen for at genskabe tilliden til medarbejderne er vigtig, fordi Region Sjællands vigtigste ressource, er de medarbejdere som hver dag knokler for at levere en god kvalificeret omsorg og service til regionens borgere.
Mere kontrol og tilsyn er godt for at sikre sig mod bedrageri, men prisen for den øgede kontrol kan ende med at være dyr i form af træge processer, lange sagsgange og meget administration. I dette tilfælde mener jeg, at den ekstra administration er på sin plads; korruption er uacceptabelt i Danmark og tilliden skal genoprettes.
Kommentarer