Haslev

Tilmelding åben til cykelsponsorløbet den 1. maj

Y’s Men’s afholder et cykelløb i Haslev den 1. maj for at samle penge ind til Café Paraplyen og SOS børnebyerne.

Haslevs Y’s Mens Club har åbnet for tilmeldinger til deres cykelsponsorløb, som foregår mandag den 1. maj i det centrale Haslev, med start fra Falckstationen på Themstrupvej. Der kan vælges mellem at starte klokken 17 eller kl. 19.

Man cykler én time på ruten, som er cirka én km lang og går ad Torvegade, Allégade, Sofiendalsvej og Themstrupvej. Ruten er lukket for anden trafik.

Y’s Mens Club opfordrer firmaer, foreninger og klubber til at stille op med hold. Deltagerne finder selv sponsorer, som kan vælge at betale per omgang, eventuelt med et maksimumsbeløb. Man kan også vælge at donere et fast beløb.

Haslevs Y’s Mens Club forslår at forældre og bedsteforældre sponsorerer børn eller børnebørn.

Haslev Y’s Men’s Club arrangerer løbet til støtte for værestedet Café Paraplyen eller SOS Børnebyerne. Man angiver ved tilmeldingen, hvilken af de to man ønsker at støtte.

NB: Ingen el-cykler, kun PEDALKRAFT

Man kan finde tilmeldingsskemaer for både hold og enkeltpersoner på Haslevs Y’s Mens Clubs hjemmeside.

Man kan også tilmelde sig ved at kontakte Anker Stidsen på telefon 2989 1507, e-mail ias@haslevnet.dk  eller Torben Johansen på telefon 2523 2435, e-mail carisius@123.dk senest den 18. april.

Kommentarer