Samfund

Tilmelding til næste års undervisning på Faxe Musikskole

Det er nu tid til tilmelding til næste års undervisning på Faxe Musikskole. OBS ! Sidste frist er den 1. maj.

Musikskolens tilbud er mangfoldige, og undervisningen tilbydes til børn og unge mellem 0 og 25 år.

Som noget nyt, tilbyder Faxe Musikskole instrument undervisning på hold på kommunens folkeskoler. Her kan man sammen med andre, få lært nogle af de grundlæggende færdigheder på instrumentet, og samtidig have glæden ved at spille musik sammen. Holdene er primært for begyndere, og bliver oprettet med 3 -5 elever på hvert hold.

Tilbuddet er primært til 3. og 4. kl. på din lokale skole, så vidt muligt efter skoletid.

Se her, hvilke tilbud der er på netop din skole på musikskolens hjemmeside.

I Faxe Musikskole er der plads til alle, både de børn og unge, som synes musik bare er dejligt, og gerne vil kunne spille et instrument eller synge.

Der er også plads og tilbud til talenterne, som godt kunne tænke sig at udvikle deres evner med henblik på en videregående uddannelse indenfor musikken.

Desuden er der en stor afdeling med rytmik for børn og forældre sammen, samt flere faste bands, orkestre og kor for såvel begyndere som øvede og videregående.

Link til tilmelding

Man kan følge Faxe Musikskole på facebook.

Kommentarer