Erhverv

Tilskud til innovation i landdistrikterne

Faxe Kommune: Hvis man har en mindre virksomhed i landdistrikterne, kan man søge om midler til at ansætte en landdistriktsvækstpilot.

De næste fire år afsættes der 40 millioner kroner til de danske landdistrikter, som skal skabe vækst og beskæftigelse i mindre virksomheder.

En del af Innovationsfonden

Ordningen administreres af Innovationsfonden, og midlerne kan bruges til at ansætte en medarbejder med en videregående uddannelse.

Med initiativet, landdistriktsvækstpiloter, vil virksomheder i landdistrikter kunne få tilskud til at ansætte en medarbejder til innovationsprojekter, hvor der er brug for tilføjelse af specialiseret viden.

Landdistriktsvækstpiloterne bliver et supplement til Innovationsfondens InnoBooster-program, som allerede har haft stor succes med at stimulere innovationslysten hos iværksættere, forskere og mindre virksomheder over hele landet.

Man kan søge innovationsfonden, hvis man har en mindre virksomhed i 56 kommuner, deraf følgende i Region Sjælland:

Faxe, Lolland, Guldborgsund, Kalundborg, Vordingborg, Slagelse, Stevns, Sorø, Næstved, Lejre og Holbæk.

Man kan læse mere om rammerne på innovationsfonden.dk. Man kan søge fra torsdag den 6. oktober.

Kommentarer