Tim Nielsen fra Orup forsvarer titlen som ‘Årets Murer’
Murermester Tim Nielsen fra Orupgade i Orup ved Faxe er igen i år indstillet til priserne Årets Murer og Årets Arbejdsmiljø.
Den 4. april 2017 blev murermester Tim Nielsen fra Orup ved Faxe, kåret som Årets Murer, ved et stort arrangement i Cirkusbygningen i København. ’Årets Håndværker’ er et show arrangeret af portalen Anmeld-Håndværker.dk.
Læs også: Tim Nielsen fra Orup kåret som ‘Årets Murer’
Torsdag den 5. april har Tim Nielsen en chance for at gentage successen. Han er nemlig igen i år indstillet til priserne Årets Murer (5 + ansatte) og Årets Arbejdsmiljø.
Murermester Tim Nielsen, der hører hjemme på Orupgade 26 ved Faxe er murer og autoriseret kloakmester i blandt andet København, Næstved, Faxe og omegn. Tim Nielsen, der har mere end 25 års erhvervserfaring, fokuserer på kvalitet og samler på tilfredse kunder. Tim Nielsen udfører blandt andet renoveringer, badeværelser, kloakering og højvandssikring for kunder på hele Sjælland.
Læs også: ‘Årets Murer’ kommer måske fra Karise
Anmeldelserne på anmeld-haandvaerker.dk danner grundlaget for hvilke håndværkere der nomineres og efterfølgende medvirker i awardshowet ÅRETS HÅNDVÆRKER™. I sidste ende er det en professionel fagjury, der vælger vinderne i de enkelte kategorier.
Kommentarer