Haslev

To boksere fra Haslev bokseklub var i ringen søndag

Haslev: To boksere fra Haslev Bokseklub af 1976 var søndag til breddestævne hos naboklubben Haslev ABK i Ringhjørnet.

Haslev Bokseklub af 1976 var søndag den 3. april til breddestævne hos naboklubben Haslev ABK i Ringhjørnet i Finlandsgade 24 i Haslev. Haslev Bokseklub stillede med to boksere: Nils og Samim.

Nils fik desværre ikke et diplom, men kæmpede flot med god benstilling, gode parader og fine lige slag. Dette er nogle af kriterierne for at få point i en diplomkamp.

Samim fik til gengæld et diplom. Samim har bokset flere diplomkampe og også to rigtige boksekampe tidligere på sæsonen.

Læs også: Haslev ABK afholdt et stort breddestævne

Begge drenge fightede flot. På billedet står de med trænere Lars Carstensen og Bo Merkel. Glade og trætte!

Haslev Bokseklub fejrer 40 års jubilæum i år. Dette bliver fejret med både reception for alle og stor fest for klubbens medlemmer. Man kan følge klubben på facebook, hvor der nok skal komme mere info løbende.

Der er godt fyldt i hallen, men der er altid plads til flere, så kom og få en prøvetime, både som motionist eller som (kamp)bokser. Klubben træner i hallen på det tidligere seminarium. Man kan parkere på den store P-plads i bunden af Vesterled.

Faxe.nu støtter aktive foreninger, klubber og lokale ildsjæle, og bringer nyt om kommende arrangementer og begivenheder i Faxe-området. Oplysninger og fotos samt information om arrangementer osv. kan sendes pr. e-mail til tip@faxe.nu. Det er gratis.

Kommentarer