Samfund

To DM titler til HTTs trampolinspringere

Foto: Joah Cheung og Alexander Lundgren

Ved DM stævnet for trampolinspringere under 17 år i Hjørring i weekenden, lykkedes det for tre af HTTs springere at komme hjem med DM titler og guldmedaljer.

De til Junior EM udtagne Joah Cheung og Alexander Lundgren viste god form i U-17 rækken og tog guld og sølv individuelt. I synkronspring blev det til sølv til Alexander Lundgren sammen med Mikkel Malling.

Den anden DM titel gik til Emmelie Laugesen og Sofie Eck i U-17 synkronspring. Individuelt blev Emmelie nummer 4 i U-17 og Sofie nummer 5 i U-14 rækken.

Der var sølvmedaljer til HTTs Patrick Nyboe og Malte Breinholt i synkronspring, hvilket var flot for de debuterende drenge.

Katrine Jeppesen nåede finalen og blev nummer 8 i U-12 pigerækken.

Julius Andersen blev nummer 4 individuelt i U-14 rækken, og samme placering var der til  Ann-Sofi Gstrein i B rækken for U-17 piger.

Endelig var der guld til Frederik Muusmann i B-rækken synkron U-17.

Om 14 dage går det løs på hjemmebanen i Haslevhallen med det internationale stævne Scandinavian Open med 140 springere fra 6 nationer, og HTT springere glæder sig til at vise flaget og deres høje niveau.

Kommentarer