Haslev

To dømt for grov vold mod tre unge i Jernbanegade

Haslev: En 23-årig Bandidos-rocker og hans 22-årige ven er blevet dømt for et brutalt overfald i Jernbanegade i Haslev den 13. maj 2011

Der er nu faldet dom i sagen om et groft overfald på tre unge i Jernbanegade i Haslev i maj måned. De to dømte blev begge kendt skyldige i ”legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter”. Det skriver Sjællandske.

Læs også: Varetægtsfængsling for vold forlænget

Den 23-årige Bandidos-rocker Jacob Bennekou blev idømt 14 måneders fængsel. I strafudmålingen er medregnet at han på overfaldstidspunktet var prøveløsladt fra en fængselsstraf på fem måneder for våbenbesiddelse.

Den et år yngre Lars Andersen fik 12 måneders fængsel. De modtog begge dommene og blev løsladt.  Lars Andersen mangler at afsone 14 dage og Jacob Bennekou mangler to en halv måned.

De har begge siddet varetægtsfængslet siden tirsdag, d. 31. maj, hvor de blev anholdt på en adresse i Haslev midtby.

Kommentarer