To drenge sigtet for indbrud i klubhus

indbrud-faxeboldklub

Faxe: To lokale drenge på 15 og 16 år blev torsdag eftermiddag anholdt og sigtet for indbrud og tyveri

Et sted mellem søndag den 15. december og mandag den 16. december var der indbrud i Faxe Boldklub på Jesper Olsensvej i Faxe. Der blev blandt andet stjålet en pengekasse og noget spiritus. Desuden havde der været flere tyverier af mobiltelefoner ved en juleafslutning i Faxehallen.

I går, torsdag den 19. december fik politiet et tip om, at gerningsmænd og tyvekoster skulle befinde sig på en adresse i nærheden. Derfor ransagede politiet i går eftermiddags adressen, og her fandt betjentene ganske rigtigt tyvekoster fra både tyverierne i hallen og fra indbruddet i boldklubbens lokaler.

To lokale drenge på henholdsvis 15 og 16 år blev anholdt og sigtet for indbrud og tyveri.

Læs også: Faxe Boldklub’s klubhus er igen blevet udsat for et indbrud

Kommentarer