To foredrag med Arne Aasbjerg i Huset
Den velkendte lokalhistoriker Arne Aasbjerg kommer og holder foredraget ’Fra Faxevej til Ladepladsen’ i Huset i Faxe Ladeplads.
Torsdag den 14. september og igen torsdag den 21. september, begge dage klokken 19 afholder den velkendte lokalhistoriker Arne Aasbjerg foredraget ’Fra Faxevej til Ladepladsen’ i Huset på Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads.
Arne er kendt for sine gode fortællinger om Faxe Ladeplads gennem tiderne. Han vil vise billeder og fortælle Faxevejs historie. Sammen med Strandvejen og Hovedgaden mod Vemmetofte har Faxevej i en meget lang årrække været en hovedindfaldsvej til Faxe Ladeplads. Der har derfor været særdeles tæt trafik af med både hestevogne, biler og jernbanevogne. På den baggrund har det også været attraktivt for byen beboere at etablere såvel forretninger, virksomheder og beboelser langs Faxevej.
Billetterne koster 49 kroner for medlemmer af Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening. Andre skal betale 60 kroner.
Billetter kan bestilles på telefon 2369 4306 mellem klokken 17 og 19 på hverdage, eller de kan købes i Frederiks Villa på Hovedgaden 26. Der plejer at være rift om billetterne.
Kommentarer