To gange medaljer til svæveklubben

Kongsted/Rønnede: Øst-Sjællands Flyveklub tog både guld og sølvmedaljer med hjem fra DM i svæveflyvning
For første gang i Øst-Sjællands Flyveklub’s historie er det i år lykkedes at få hele to medlemmer blandt medaljemodtagerne til årets DM i svæveflyvning, der netop et blevet afholdt på Svæveflyvecenter Arnborg ved Herning.
Henrik Breidal har vist fantastik form i år og har holdt sig stabilt i spidsen gennem hel konkurrencen. Med 4 dagssejre på 7 gyldige flyvedag sikrede han sig et solidt forspring. Med et forspring på 695. point til nr. 2. Mogens Hoelgaard fra Herning svæveflyveklub var han en suveræn vinder i sin klasse.
Også klubbens tidligere formand Peter Eriksen lagde flot ud med endagssejr, men måtte de følgende dage se sig rykket længere ned i feltet. Ved suveren flyvning de sidste dage lykkedes det ham at tilbagekæmpe sig til medaljerækken og kan præsentere en flot 2 plads med et spring på 38 point ned til nr 3. Svend Andersen fra Midsjællands flyveklub. Selv om Peter gjorde sit bedste måtte han dog se sig slået af den regerende danmarksmester i 18m klassen. Arne Boye-Møller fra Herning svæveflyveklub med 620 point.
De nye medaljevindere blev fejret i klubhuset på behørig vis med kaffe, morgenbrød og taler 2 pinsedag.
Kommentarer