Haslev

To har 25 års jubilæum på Brenntag fredag

Høsten/Haslev: To af Brenntags medarbejdere har 25 års jubilæum og bliver fejret med en fælles reception i morgen fredag

Det drejer sig om Torben Larsen, der arbejder i produktionen. Og den 42-årige Jan Petterson, der startede som truckfører, men har været lagerchef siden 1991. Jan Petterson regner med at tage 25 år mere.

”Igennem alle årene har jeg haft utroligt gode kolleger, og der har altid været et helt særligt, uformelt miljø på stedet”, siger Jan Petterson til Sjællandske.

Den multinationale kemikalievirksomhed fejrer de to 25 års jubilarer ved en reception i morgen fredag på Brenntag, der ligger i Høsten lige udenfor Haslev.

 

Kommentarer