To knallerter konfiskeret i Haslev fredag

Haslev: Politiet havde fredag eftermiddag en knallertkontrol på Lysholm Allé i Haslev
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi’s færdselsafdeling havde fredag den 2. marts, mellem klokken 12.15 og 16, en færdselskontrol på Lysholm Alle i Haslev.
Politiet måtte blandt andet konfiskere to knallerter. Den ene kørte over for rødt, han havde heller ikke noget stelnummer eller forsikring, og desuden kunne den køre alt for hurtigt. Da det var anden gang han blev taget. blev knallerten konfiskeret.
Det skete også for en anden knallertkører.
Tre blev noteret for at køre uden styrthjelm og en knallertkører kørte på fortovet. Der var desuden en, der fik en bøde for ikke at have nogen førerret, en der havde fejl og mangler på sin knallert, otte bilister fik en bøde for at køre uden sikkerhedssele, en bilist kørte over for rødt og en bilist kørte på fortovet.
Kommentarer