Haslev

To kvinder byttede om på prismærker i Kvickly

Haslev: To kvinder blev mandag opdaget i forsøget på at bytte rundt på prismærkerne på nogle varer i Kvickly på Lysholm Allé i Haslev 

En 15-årig pige og en 30-årig kvinde blev i mandags ved 15-tiden taget i forsøget på at bytte rundt på prismærkerne på nogle varer i Kvickly på Lysholm Allé i Haslev.

Personalet opdagede dog ombytningen, som ville have givet de to kvinder en lavere pris for en vare. De forsøgte samtidig at smugle varer gennem kassen uden at betale for dem.

De to kvinder slap for videre tiltale på dagen, da politiet på vej til Kvickly blev kaldt til et røveri, men de kan se frem til at politiet kontakter dem.

Kommentarer