Faxe Ladeplads

To lokale 16-årige piger dømt for røveri

statoil_faxe_ladeplads

Faxe Ladeplads: To lokale 16-årige piger er blevet dømt for røveriet imod Statoil i Faxe Ladeplads i februar

Mandag den 25. februar klokken 21:17 begik to teenage-piger væbnet røveri mod Statoil tankstationen på Hovedgaden i Faxe Ladeplads på Sydsjælland.

Læs også: Teenage-piger røvede Statoil med gaspistol

De to piger, der blev anholdt tirsdag den 4. juni er bosiddende på to forskellige adresser i Faxe-området. De har begge tilstået.

Udbyttet var omkring 4.000 kroner i kontanter samt tre kartoner cigaretter.

Læs også: Røveri-mistænkte piger anholdt i Faxe tirsdag aften

Den ene af pigerne truede personen ved kassen med en hardballpistol og hun har fået otte måneders betinget fængsel. Det skriver Sjællandske.

Den anden pige, der holdt vagt uden for butikken imens, er ligeledes idømt otte måneder, men blev idømt afsoning i ungdomssanktion, fordi hun ikke har udvist samme gode adfærd. De første to måneder skal afsones på en lukket institution og resten på en åben institution.

Kommentarer