To lokale ildsjæle har startet et økologisk netværk

Faxe Kommune: Et nyt økologisk netværk for grøntsagsdyrkere, Netværk Økogrønt, har set dagens lys
Den 1. august startede to lokale ildsjæle, Helene Kampp Rasmussen og Marianne Albertsen en ny netværksgruppe om økologisk og bæredygtig køkkenhave.
Helene Kampp Rasmussen, der bor i Rønnede, arbejder som naturvejleder og Marianne Albertsen, der er socialpædagog, bor på den økologiske gård Bækvang ved Hyllede. De brænder begge for at dyrke grøntsager samt at udbrede kendskabet til de økologisk og bæredygtige måder at gøre det på.
Alle have-dyrkere der har lyst til at mødes med andre ligesindede i hinandens haver, tage på ekskursioner til spændende økologiske haver, deltage i erfaringsudveksling, rådgivning og foredrag er velkomne i netværket.
Det er gratis at deltage i netværket men der vil forekomme transportudgifter. Netværket får økonomisk støtte fra Miljøministeriets pulje „Grønne Ildsjæle“.
Man kan tilmelde sig hos Helene Kampp Rasmussen på telefon 2289 7426 eller Marianne Albertsen på telefon 2941 5662.
Kommentarer