Rønnede

To mænd anholdt for tyveri af kabler

Rønnede: To mænd forsøgte onsdag aften at tømme en container med kabelskrot på Industrivej i Rønnede

En 38-årig mand overraskede i går. onsdag den 3. juli klokken 20.04 to mænd, der var i færd med at tømme en container med kabelskrot på Industrivej i Rønnede.

Da mændene blev afsløret stak de af mod Dyssevej, hvor de satte sig ind i en varebil og kørte væk. Imidlertid fulgte den 38-årige efter og fik noteret varebilens registreringsnummer, mens han alarmerede politiet.

Klokken 20.36 på Ringstedvej i Køge blev varebilen med de to mænd standset. De blev begge anholdt og sigtet for tyveri af metal. Det drejer sig om en 34-årig og en 37-årig uden kendt adresse og som begge formentlig er af østeuropæisk oprindelse.

Kommentarer