Faxe by

To meter høj solsikkehæk på Fruervangs blomstermark

Faxe: Kunderne har taget godt imod Fruervangs initiativ med pluk-selv-blomstermarken.

Lige nu står en solsikkehæk på cirka 200 m2 i fuldt flor på pluk-selv-blomstermarken lige uden for Faxe. Det er et flot syn, når man kommer kørende fra Faxe mod Karise ad Køgevej eller fra Ebbeskov mod Værløse. Der er også tusindevis af gladiolus i et utal af farver og nuancer.

Blomstermarken ejes af Lis Ella og Mai Fruervang, mor og datter, der bor på gården Fruervang ved landsbyen Værløse, lidt nord for Faxe. På marken står et skilt med priser, en kasse og med mulighed for at betale med MobilePay og SWIPP. Der ligger sakse og plastposer ved skiltet og man er velkommen døgnet rundt!

Læs også: Ny pluk-selv-blomstermark nær Faxe

– Stedet er godt besøgt. Når vi er i marken, hører vi altid positive og venlige ord om blomsterne og initiativet, fra kunderne, siger Lis Ella og forsætter:

– Det er en dejlig og vigtig feedback at få og medvirkende til, at vi forsætter næste år.

Der vil forsat være blomster til helt hen i oktober.

For spørgsmål kan man kontakte Lis Ella og Mai Fruervang på lis.fruervang@icloud.com eller mobil 2815 5072.

Kommentarer