To nye ansigter i Faxe Ældreråd
To af medlemmerne af det nye ældreråd i Faxe Kommune er nyvalgte. Resten af rådets medlemmer, det vil sige syv – var genvalg.
Hanne Margrete Straarup fra Roholte, og Fritz Christensen fra Dalby er nye i Faxe Ældreråd. Syv af rådets medlemmer blev genvalgt. Kun en af rådets nuværende medlemmer blev ikke genvalgt, nemlig Flemming Wangy fra Haslev. Han fortsætter dog som suppleant. Det skriver Sjællandske.
Læs også: Ældrerådsvalg er samme dag som kommunalvalget
Alle borgere i Faxe Kommune, som på valgdagen fylder eller er fyldt 60 år, som kan stemme ved ældrerådsvalget. Ud af de godt 10.000 borgere der var stemmeberettigede til ældrerådsvalget i Faxe Kommune, valgte tæt på 6.500 at sætte deres kryds. Det betyder at stemmeprocenten ligger på 64,4.
Ved sidste ældrerådsvalg i 2013, hvor der kun var brevafstemning, lå stemmeprocenten helt nede på 50,2. Så det er nok ikke sidste gang at ældrerådsvalget afholdes sammen med kommunal- og regionsvalg.
Ældrerådet konstituerer sig den 5. december.
Faxe Ældreråd
- Kurt Sangild, Faxe. Genvalgt med 1.102 stemmer
- Kaj Christensen, Haslev. Genvalgt med 768 stemmer
- Inge Dam Nielsen, Karise. Genvalgt med 751 stemmer
- Jens Jacobsen, Haslev. Genvalgt med 691 stemmer.
- Erik Nielsen, Rønnede. Genvalgt med 558 stemmer.
- Bente Knudsen, Haslev. Genvalgt med 633 stemmer.
- Merete Toylsbjerg, Rønnede. Genvalgt med 448 stemmer.
- Hanne Margrethe Straarup, Roholte. Nyvalgt med 440 stemmer.
- Frits Christensen, Dalby. Nyvalgt med 417 stemmer.
- Kirsten Vej Petersen. Suppleant. 357 stemmer.
- Flemming Wangy, Haslev. Suppleant. 323 stemmer.
Kommentarer