To sigtet for at køre på ulovlige knallerter
En politipatrulje tjekkede tirsdag klokken 8.00 en 15-årig dreng, der kom kørende på en knallert på Sofiedalsvej i Haslev.
Hans knallert blev målt til at kunne køre væsentlig hurtigere end tilladte, og han blev derfor sigtet for at køre på en ulovlig knallert.
Det samme overgik en jævnaldrende dreng, da hans knallert blev undersøgt på politiets rullefelt klokken 12.41. Det skete på Terslevvej i Haslev, og han blev også sigtet for at køre på en ulovlig knallert.
Kommentarer