To små sorte grise på æblerov i Dalby
To små sorte grise er stukket af fra deres hjem på Vordingborgvej ved Dalby. Ejeren har forgæves forsøgt at fange de to udbrydere.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis servicecenter fik et lidt usædvanligt opkald i weekenden. En herre i Dalby fortalte politiet, at han nu i to uger har haft to små sorte grise på besøg. De trisser rundt og spiser nedfaldne æbler, og mon ikke de også slår krølle på halen af bar begejstring over æblerne.
– Selv om grisene jo egentlig er meget kære, så nærmer december sig, og op mod jul kan det være ekstra farligt for grise at strejfe rundt, skriver politiet på facebook.
Ejeren der bor på Vordingborgvej ved Dalby, har forgæves forsøgt at fange dem.
Hvis det skulle lykkes dig at fange dem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Kommentarer