Haslev

To unge haslevitter anholdt efter indbrud på skole

På baggrund af et tip førte politiets efterforskning frem til, at to haslevitter på henholdsvis 15 og 18 år, begge fra Haslev, blev anholdt søndag klokken 10.31.

To unge haslevitter på henholdsvis 15 og 18 år blev søndag sigtet for at have begået et indbrud natten til torsdag på Skolen ved Skoven på Førslev Skolevej, hvor der blev stjålet et antal iPads. Ved en ransagning søndag på de to sigtedes adresse fandt politiet en rygsæk med ni iPads, nogle høretelefoner og opladere.

De to anholdte blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved, og de blev løsladt igen i løbet af eftermiddagen.

En tredje fyr på 17 år blev allerede torsdag sigtet for indbruddet.

Kommentarer