To unge mænd truede kvinde i hendes hjem i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/05/politi_sommer3-620x316.jpg)
Haslev: To unge haslevitter truede en 18-årig kvinde med at ”smadre” hende, hvis hun ikke trak en anmeldelse om vold tilbage.
To unge mænd fra Haslev opsøgte tirsdag den 4. august klokken 16.52 en 18-årig kvinde på hendes bopæl på Tycho Brahes Vej i Haslev og truede med at ”smadre” hende, såfremt hun ikke ville trække en anmeldelse om vold tilbage, som var indgivet til politiet nogle dage før.
En 19-årig mand, som befandt sig i lejligheden, fik straks alarmeret politiet, som hurtigt var på stedet.
Patruljen runderede i området og så kort efter nogle unge mænd, der rodede med en knallert på fortovet, hvoraf den ene, som er 23 år og fra byen, svarede til signalementet, hvorfor han blev anholdt.
Under anholdelsen kom den anden, som er 19 år og også fra byen, gående til stedet, og han blev så også anholdt. De to unge mand blev begge sigtet for trusler om vold eller lignende mod vidner og deres nærmeste.
Kommentarer