Haslev

To unge på én knallert standset – med stoffer

Haslev: To unge mænd blev søndag eftermiddag stoppet for at køre to på én knallert – det endte med at de blev sigtet for hashbesiddelse

Søndag den 2. september om eftermiddagen kørte en knallert med to personer på i Haslev. Det lykkedes betjente fra færdselspolitiet at standse knallerten i en gård i Vestergade.

Den ene – en 16-årig fyr fra Haslev – smed nogle ting over muren til en anden gård. Det var en klump hash på 1,8 gram, 2,5 gram kokain og et betalingskort med hans navn på. I knallertens hjelmrum fandt betjentene et knojern, og den 16-årige blev derefter sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer.

Den anden på knallerten – en 15-årig fyr fra Haslev – havde 2,4 gram hash, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Kommentarer