Haslev

Tør du udfordre det gamle Egetræ?

“Suser det højt i træernes kroner, er det en strofe af vor melodi….”

Sådan lyder et par linjer i en ældre sang fra March & Lejr skrevet af Otto Leisner, hvor fællesskabets hyldes, hvor friluftslivets mange årstids- & vejrbestemte oplevelser hædres, & ikke mindst, hvor legen & sangens positive betydning for det gode humør hos både store & små æres.

Selvom sangen er af ældre dato, er dens budskab stadig aktuelt, & bruges fortsat i FDF når børn, unge & ældre bla. samles rundt om lejrbålets Fascinerende & Dragende Flammer….

Suset i træernes kroner kan du nu selv opleve, når FDF Haslev på lørdag deltager i Haslev Kulturgruppes Kulturweekend ved Kultunariet.

Foran Faxe Kommunes Byrådssal (v. det tidligere seminarium) står et stort, smukt, kraftigt & rigtig gammelt egetræ, & lørdag eftermiddag kan du sammen med FDF Haslev selv udforske bladenes tilstand i toppen, efter den varme sommer, hvis du altså tør klatre derop….

Tør du? – så kig forbi!

FDF Haslev 2018

FDF Giver børn og unge et ståsted at møde verden fra

FDF Haslev er:

Friluftsliv, Leg, Oplevelser, Fællesskab, Udfordringer & Tro….

Du kan læse mere om FDF Haslev på / www.fdf.dk/haslev

Vil du vide mere så kontakt kredsleder Kjeld Nielsen på 2476 1311 eller kn2@fdf.dk

FDF Haslev anno 2018:

Er en del af Landsforbundet FDF.

I FDF møder vi børn og unge med et kristent livs- og menneskesyn, der viser, at vi som mennesker er skabt til fællesskab og er ligeværdige.

FDFs ambition:

Relationer: FDF er et frirum, hvor børn og unge glædes, oplever og vokser i mødet med ledere, der har noget på hjerte.

Tro: FDF skaber plads til tro og samtale om de store spørgsmål i livet, på et folkekirkeligt grundlag.

Leg: I FDF bliver verden større, når vi gennem leg og udfordringer lærer at indgå i forpligtende fællesskaber.

Samfundsengagement: FDF skaber ansvarlige, demokratiske og deltagende medborgere, der engagerer sig i den verden, vi lever i.

FDF Haslev:

Gode oplevelser for børn!

Vi tror på – at der skal mere til….

I FDF Haslev lægger vi særligt vægt på Friluftsliv – Leg – Fællesskab – Udfordringer & Tro gennem aktiviteter som Kanosejlads – Reb & rafter – Bål – Sang & musik – Klatring – Knob & tovværkskunst – Leg – Førstehjælp – Kort, kompas & geocach. Dette sammen med samværsformen skal, i bund og grund, være med til at give tro på Gud, mod på livet, tillid til sig selv & hinanden.

Hvornår:

FDF Familie – 1 gang om måneden for børn & forældre fra 3.-6. år (se opslag på Facebook)(Numlinge, Puslinge & deres forældre).

FDF Friluftsliv & Leg – frilufts- & spejderliv med masser af leg for børn fra 0.-4. klasse i lige uger lørdag fra kl. 10:00-13:00 (Puslinge, Tumlinge & Pilte).

FDF Oplevelse & Fællesskab – forbindende frilufts- & spejderliv for børn & unge fra 5.-7. klasse i lige uger lørdag fra kl. 10:00-13:00 (Væbnere).

FDF Bouldering – en klatreaktivitet for børn fra 0.-2. kl. mandag fra kl. 17:30-18:30 – Bouldering/klatring uden topsikring (Puslinge & Tumlige).

FDF Klatring – en klatreaktivitet for børn fra 3.-6. kl. onsdag fra kl. 17:00-19:00 – Bouldering & Klatring m. topsikring (Pilte & Væbnere).

Haslev Klatre- & BoulderLaug i samarbejde med FDF Klatring – en klatreaktivitet for unge fra 7. kl. onsdag fra kl. 19:00-21:00 – Bouldering & Klatring m. topsikring (Seniorvæbnere, Seniorer & Voksne).

Mødested: Bregentvedvej 42, 4690 Haslev.

Kontingent: kr. 400,- pr. halvår.

Kommentarer