Tørstige butikstyve i Superbrugsen Dalby

Mandag klokken 14.03 fik politiet en anmeldelse fra Superbrugsen i Dalby om, at to kunder havde købt en breezer, men havde undladt at betale for en kasse sodavand, nogle dåseøller og flere Mokai, som de havde i en kurv.
På baggrund af oplysninger om den bil, tyvene kørte i, fandt politiet kort efter frem til en 31-årig kvinde fra Faxe og en 55-årig mand fra Haslev.
De blev begge sigtet for butikstyveri.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.
Kommentarer