Togbusser mellem Køge og Hårlev i weekenden
Faxe Ladeplads: Alle tog mellem Køge og Hårlev erstattes med togbusser i den kommende weekend.
Lørdag den 12. og søndag den 13. marts kan Østbanens tog ikke køre mellem Hårlev og Køge, fordi jernbanebroen over Bymosevej ved Himlingøje Station skal repareres, efter en lastbil med kran sidste år påkørte broen. Viadukten ved Bymosevej bliver spærret for trafik.
Der indsættes istedet togbusser mellem Køge og Hårlev. Passagererne kan vælge mellem en bus, der standser ved alle trinbrætter, og én, som kører nonstop mellem Køge og Hårlev.
I samme forbindelse har det været nødvendigt at ændre køreplanen for togene mellem Hårlev og Rødvig. Man kan læse om ændringerne på Lokaltogs hjemmeside.
Mellem Hårlev og Faxe Ladeplads kører togene efter den normale køreplan
Kommentarer