Haslev

Tøjbutikken Nané havde en god Las Vegas Night

lasvegas-nane

Haslev: Ude på Jernbanegade var der fyldt op med alt hvad der hørte til en rigtig Las Vegas Night fredag aften og en masse haslevitter havde taget turen ned i Haslev’s bymidte.

Indehaverne af Tøjbutikken Nané, Anja og George, havde også sat alle sejl til i fredags under den farverige Las Vegas Night i Jernbanegade i Haslev og en masse mennesker kom indenfor i den lige så farverige tøjbutik der udover tøj og gaveartikler også danner rammerne om en række spændende massagetilbud.

Anja var hele fredag aften optaget af at vise de mange kunder forretningens flotte og farverige tøjvarer frem alt imens George kunne fortælle kunderne om de mange forskellige tilbud indenfor massage.

Samstemmigt så fortæller Anja og George, da Faxe.nu lagde vejen forbi tidligt lørdag formiddag, at det havde været en rigtig spændende aften, hvor mange af gæsterne i Jernbanegade da lige skulle en tur ind forbi for at kigge på Haslev’s seneste tøjbutik som jo lige præcis ikke handler med de samme varer som resten af Haslev’s tøjbutikker og dermed har tilføjet noget helt nyt og anderledes til bybilledet med de farverige tøjkollektioner indenfor bl.a. hippietøj, troldetøj og andet farverigt og anderledes udenlandsk tøj.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer