Tokkerupvej 13 er sendt på tvangsauktion

Faxe: En panthaver har sendt ejendommen Tokkerupvej 13 i Værløse ved Faxe på tvangsauktion.

Ejendommen Tokkerupvej 13 er beliggende i landzone i landsbyen Værløse, 3-4 km nord for Faxe. Stuehuset er opført i 1927 med et samlet boligareal på 222 m², heraf udnyttet tagetage 47 m². Ydervæggene er mursten og huset har et tegltag. Stuehusets vinduer er en kombination af enkeltglas vinduer og termovinduer i varierende alder og stand. Husets gulve er en kombination af trægulve og klinkebelagte gulve. Husets lofter er gipslofter.

Stuehuset indeholder, bryggers, flisebadeværelse med brus og gulvvarme, lyst elementkøkken, kammer, større vinkelstue med udgang til terrasse/have, mindre stue, entré/hall med trappe til 1. sal samt et værelse.

Tagetagen indeholder en repos samt to værelser. Der er endvidere et større uudnyttet loftsrum.

Endelig er der et lille kælderrum med anlæg til egen vandboring. Kælderrummet er ikke anført i BBR, men det er vandboringen.

Der var følgende hårde hvidevarer, kogeplade, emhætte, ovn, opvaskemaskine, kølefrys, køleskab, vaskemaskine og tørretumbler.

Til ejendommen hører en række længer og ældre staldbygninger. Længerne er i varierende størrelser og indretning. Den ene længe  er delvis indrettet til fødevareproduktion med tilhørende frostrum og kølerum. Der er ifølge BBR en verserende byggesag vedrørende denne bygnings indretning.

Interesserede kan læse mere i salgsopstillingen, der kan ses på www.itvang.dk.

Ejendommen er generelt i almindelig god vedligeholdelsesmæssig stand indvendig og mindre god vedligeholdelsesmæssig stand udvendig. Murværk trænger flere steder til udbedring af fuger og revner, især på stuehusets syd- og vest side. Stuehusets tag trænger til understrygning. Taget i den ene gamle svinestald er meget dårlig med synlig vandindtrængen, og loft der er begyndt at falde ned. Ejendommen fremtræder kold og uopvarmet, og brændefyret er pt. ikke tilsluttet, så ejendommen opvarmes med gasovn m.m. Ejendommen trænger til oprydning.

Udenomsarealerne består af en gårdsplads og indkørsel belagt med perlesten, en have ved stuehuset og et lukket pool område, der fremtræder noget forsømt. Grunden er på 5.023 m².

Ejendomsværdien er sat til 1.850.000 kroner, heraf grundværdi 513.200 kroner.

Salgsopstillingen kan ses på www.itvang.dk.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 23. februar klokken 10:30 ved Retten i Næstved

Kommentarer