Tomme øldåser i forhaverne i Faxe Ladeplads
Faxe Ladeplads: En opmærksom borger beder os om at advare, så alle holder øje og fjerner flest mulige tegn til tyvene
En opmærksom borger har i dag fundet og indsamlet flere tomme øldåser i forhaver i området omkring Elmuevej på morgenlufteturen med hunden.
De tomme dåser kan være et tegn på at indbrudstyve, holder øje med om husene er beboede. Derfor beder borgeren os om at advare, så alle holder øje og fjerner flest mulige tegn til tyvene.
Københavns Politi advarede ved juletid mod »tomme øl- og sodavandsdåser« placeret af tyve.
Denne artikel er et læsertip. Du kan også tippe Faxe.nu ved at sende billeder og tekst til tip@faxe.nu.
Kommentarer