Haslev

Tønden holder også juleåbent d. 24 december 2012

Glemte du lige den gode vin, dessertvinen eller lidt lækkert chokolade til aftenkaffen juleaften, så er Michael Seindal fra Tønden klar til at hjælpe dig mandag fra kl. 10.00 til 14.00.

Imens alle andre går rundt og pynter juletræet og gør klar til at holde juleaften kan man finde Michael Seindal oppe i butikken i Jernbanegade, hvor han som altid er klar til at betjene de sidste kunder inden den store og dejlige juleaften.

Tønden har netop fået to nye lækre whisky’er hjem på lager, den hidtil ældste aftapning Arran Single Malt Cast 403 årgang 1995, hvor Tønden har købt lige under 150 flasker hjem af denne helt specielle whisky. Sammen med den let røget Arran Single Malt/Single Cask fra 2006 har man nu mulighed for at købe to helt specielle whisky’er og endda helt specielt udvalgt til det danske marked i samarbejde med Arran’s Master Distiller James MacTaggart, som i tæt samarbejde med Tønden’s Michael Seindal har været primus motor for en perlerække af leverancer til de danske whisky kendere.

For at par uger siden var Tønden’s Jule Malt og Jule Rom med i Go’ Morgen TV’s smagspanel på TV-2 hvor begge produkter blev rost til langt over skyerne, hvilket medførte en sand ordrestorm på Tønden, som samme dag kunne afsende hele 150 forskellige postordrer ud af butikken på netop disse to produkter og som en direkte følge af fredag morgens kvalitetsstempling af dem.

Det er en glad og stolt Michael Seindal som mandag, juleaftensdag 24. december 2012, fra kl. 10.00 til 14.00 står klar i Tønden og kan se tilbage på endnu en helt fantastisk julehandel på trods af finanskrisen, som alle snakker om og han vil i den forbindelse meget gerne igennem Faxe.nu ønske alle kunder, læsere af Faxe.nu og resten af borgerne i Faxe kommune en rigtig glædelig juleaften.

Kommentarer