Faxe by

Top 10: En af Danmarks billigste villaveje ligger i Faxe

Den allerbilligste gade i landet findes i Nakskov på Lolland. Men Faxe Kommune er også med på top 10 listen. På en 9. plads ligger Egedevej i Faxe.

Sammenholdes samtlige salg på landets villaveje, og laver et gennemsnit af salgsprisen, er det lollandske Heesvej, der løber med prisen som den mest prisvenlige gade i Danmark. I 2016 var den gennemsnitlige salgspris 344.167 kroner.

På en niendeplads på Top 10 listen ligger Egedevej i Faxe, med en gennemsnitlig salgspris på 705.833 kroner.

– Det er ikke nogen overraskelse, at de mest budgetvenlige boliger i Danmark findes i yderområderne, men det vil formentlig overraske mange, der er vant til de ekstremt høje priser i byerne, hvor billigt man i virkeligheden kan købe et hus i provinsen, og dermed få råd til for eksempel en ny bil eller et sommerhus,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Solgt på under et halvt år

Lader man blikket glide længere ned af top 10, vil man finde ud af, at samtlige veje holder sig på den spiselige side af millionen.

Geebensevei i Nykøbing på Falster, der afrunder listen, tilbyder med syv salg i 2016 en gennemsnitspris på 758.214 kroner.

– Det er nærliggende at tro, at huse til den pris og med placeringer uden for byerne er svære at sælge, men fire af vejene på top 10 har gennemsnitlige salgstider på under et halvt år. På Egedevej i Faxe er husene endda solgt på godt tre måneder, og det vidner om, at der også er et aktivt marked i landsbyerne, siger Birgit Daetz.

Top 10 – de billigste villaveje i Danmark

Vejnavn    Postnummer    By    Salgstid    Antal Solgt    Salgspris
Heesvej    4900   Nakskov    390 dage     6    344.167 kroner
Grønsundvej    4780    Stege    303 dage     6    380.000 kroner
Ydbyvej    7760    Hurup Thy    170 dage    6    382.083 kroner
Kettingevej    4892    Kettinge    327 dage    7    480.000 kroner
Storegade    8765    Klovborg    145 dage     7    494.000 kroner
Grenaavej    8500    Grenaa    337 dage    7    623.571 kroner
Rosnæsvej    4900    Nakskov 462 dage    6    660.000 kroner
Gyvelvænget    7730 Hanstholm    335 dage    6    661.500 kroner
Egedevej    4640    Faxe    100 dage    6    705.833 kroner
Gaabensevej    4800    Nykøbing F    126 dage    7    758.214 kroner

Priser og salgstider er et gennemsnit baseret på solgte villaer i 2016. Kun veje, hvor der er solgt mere end fem villaer i perioden, er taget med i oversigten.

Kilde: Boligsiden.dk.

 

Kommentarer