Faxe Ladeplads

Top Tours i Vallebo inviterer til et inspirerende rejseforedrag

Faxe Ladeplads: Top Tours inviterer til et inspirerende rejseforedrag på hovedkontoret i Vallebo ved Faxe Ladeplads.

Tirsdag den 20.september 2016 kan man opleve et inspirerende rejseforedrag med den dansk-vietnamesiske guide, Anton Le, der vil fortælle om nogle af de mest spændende rundrejseoplevelser hos Top Tours. Foredraget foregår i Top Tours hovedkontor i Vallebo ved Faxe Ladeplads.

Danskernerne interesserer os i stigende grad for ferier med originalt og autentisk indhold. Flere og flere tager på rundrejse med dansktalende rejseleder.

– Vi vil væk fra turismen og opleve mere af det originale – det handler i dag om historien, om den originale fortælling. Og vi er for eksempel stolte af vores samarbejde med Anton Le, der har så vanvittigt meget på hjerte, som han meget gerne vil dele med vores rejsende, fortæller Top Tours direktør Martin Bisp. Anton Le er på besøg i Danmark for at dele ud af sine spændende erfaringer.

Anton Le, der som 12 årig bådflygtning flygtede til Danmark, giver rejsen en ekstra dimension, når han arbejder som rejseleder. Hør hvordan, han på medrivende facon fortæller alle interesserede om sine egne oplevelser, samt om hvad der blandt andet sker, når han på sine rejser inviterer sine gæster på besøg til te hos sine bedsteforældre og meget mere.

Anton Le fortæller ikke blot om Vietnams historie. Han fortæller også om sin egen kamp for at undslippe Vietnam, der efter Vietnamkrigen havde indført en stram kommunistisk linje og gjort livet svært for rigtig mange vietnamesere. Han gør det med stor indlevelse og humor. Man får stof til eftertanke og en uvurderlig viden om blandt andet Vietnam.

Og der er stor efterspørgsel efter at høre Antons historie. For hvorfor og hvordan flygter man fra sit hjemland i så ung en alder? Hvordan kommer man videre efter fire år i en flygtningelejr? Hvad var det, der fik Anton til at vende tilbage til Vietnam? Efter 13 år i Danmark vendte Anton Le tilbage til sit hjemland, for at give sine rundrejsegæster en helt særlig oplevelse.

Anton Le fortæller om de mange unikke rundrejser han i samarbejde med Top Tours har sammensat. Om blandt andet Myanmar (det tidligere Burma) – landet med de tusindvis af stupaer, forgyldte padoer og saffranklædte munke, hvor man tager på en uforglemmelig rejse tilbage i tiden. Burma er fortsat en autentisk og uspoleret turistdestination, hvor traditionel tedrikning tages alvorligt og hvor mange lever som man gjorde for 100 år siden i Østen.

Foredraget kan opleves på Top Tours kontoret på Vallebovej 6, Faxe Ladeplads tirsdag den 20.september klokken 19.00.

Du finder Top Tours website HER

Kommentarer