Samfund

Toplederne i Faxe kommune har længst på arbejde

Faxe Kommune: Topledere der bor i Faxe kommune har i gennemsnit 35,2 kilometer på arbejde.

I november 2014 er det lønmodtagere på mellemniveau, som med en gennemsnitlig pendlingsafstand på 27,6 km har længst til arbejde. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Men det ser anderledes ud i Faxe Kommune. Her er det toplederne der har længst til arbejde, med hele 35,2 kilometer i gennemsnit. Lønmodtagere på mellemniveau har i gennemsnit 33,6 kilometer på arbejde.

Når man ser på samtlige beskæftigede borgere i Faxe Kommune har de i gennemsnit 22,7 kilometer på arbejde. Det er et par kliomter mere end hvad danskerne har i gennemsnit.

De danske topledere har i gennemsnit mere end 25 km til arbejde, mens de resterende lønmodtagergrupper har en gennemsnitlig pendlingsafstand på mellem 16,7 og 20,7 km.

I vores region er det borgerne i Ringsted kommune der har længst til arbejde og borgerne i Næstved der har kortets til arbejde.

Gennemsnit for alle beskæftigede

  • Hele landet: 20,4 kilometer
  • Region Sjælland: 20,9 kilometer
  • 1. Ringsted: 24,7 kilometer
  • 2. Sorø: 22,9 kilometer
  • 3. Faxe: 22,7 kilometer
  • 4. Roskilde: 22,5 kilometer
  • 5. Køge: 22,2 kilometer
  • 6. Slagelse: 21,8 kilometer
  • 7. Greve: 21,7 kilometer
  • 8. Vordingborg: 21,0 kilometer
  • 9. Lejre: 20,8 kilometer
  • 10. Kalundborg: 20,4 kilometer
  • 11. Lolland: 20,1 kilometer
  • 12. Stevns: 19,9 kilometer
  • 13. Odsherred: 19,5 kilometer
  • 14. Holbæk: 19,1 kilometer
  • 15. Guldborgsund: 19,0 kilometer
  • 16. Solrød: 19,0 kilometer
  • 17. Næstved: 18,0 kilometer

Kilde: Danmarks Statistik

Kommentarer