Toppolitikere gæster Faxe den 1. maj

Faxe: Transportminister Magnus Heunicke (S) fra Næstved, er en af talerne på Vinkældertorvet i Faxe den 1. maj
Torsdag den 1. maj starter traditionen tro med at flaget hejses ved vandrerhjemmet hvorefter der bydes på morgenkaffe. Årets talere er borgmester Knud Erik Hansen (S), socialdemokraternes folketingskandidat i Faxekredsen, Jeannie Thorving Hansen samt Kim Larsen, gruppeformand for 3Fs byggegruppe.
Herefter er der fanemarch fra vandrerhjemmet til Vinkældertorvet, hvor venstrefløjen står sammen om at markere den internationale kampdag i Faxe.
Udover transportminister Magnus Heunicke får Vinkældertorvet også besøg af Frank Åen fra Enhedslisten og Socialistisk Folkepartis nye formand, Pia Olsen Dyhr. Derudover er Gita Grüning, forbundsformand for Teknisk Landsforbund på talerlisten. Det skriver Sjællandske.
Den musikalske underholdning vil forsangeren i Gnags Peter AG stå for.
Kommentarer