Der er torvedage i Haslev hver weekend i december
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/05/haslev_torvedag-620x316.jpg)
Haslev: I weekenderne i julemåneden kan man møde nogle af stadeholderne fra Torvedag i Haslev.
Hver lørdag og søndag stiller nogle af stadeholderne fra Torvedag i Haslev op med gode ideer til julegaver i gaderne med deres boder i butikkernes åbningstid. Samtidigt kommer der underholdning i form af nogle klovne, en tryllekunstner samt Bakkens Pjerrot.
Lørdag den 3. december fra klokken 11 til 13 underholder klovnene Tulle, Pee Wee og Annett børnene på Torvet. De vil har lovet at lave fis og ballade og at der vil være ballondyr til alle børn.
Lørdag den 10. december klokken 11 underholder tryllekunstneren Juledrys sammen med sin nissepige.
Lørdag den 17. december klokken 11 underholder Pjerrot fra Bakken på Torvet. Derefter spiller lirekassejulemanden hyggelig julemusik i gaden, og man kan hilse på hans abe.
Kommentarer