Haslev

Torvets Kebab sprængt i luften julenat

blaa_blink_politi

Haslev: Julenat omkring klokken 04:00 sprængte ukendte gerningsmænd Torvets Kebab i luften.

Natten til 1. juledag, torsdag den 25. december klokken omkring klokken 04:00 blev borgere omkring Torvet i Haslev vækket af et kæmpe brag. Det viste sig at Necati Kocs Kebab-vogn, Torvets Kebab var blevet udsat for et meget voldsomt hærværk. Ukendte gerningsmænd havde sprængt en kraftig bombe ved vognen, som blev fuldstændigt raseret.

Der har ifølge politiet været tale om en forholdsvis kraftig eksplosion og at der vil blive rejst en sag om groft hærværk. Det skriver TV Øst.

– Vi har foreløbigt ingen spor i sagen og vil meget gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget, siger vagtchef Henning Karlsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV Øst.

Dusør på 1.000 kroner

Jens Larsen, der ejer Sportigan i Haslev, har udlovet en dusør på 1000 kroner for et tip, der kan føre til pågribelse af de skyldige.

Kommentarer