Total Glas genåbner i Kalkbrudsvej 1
Faxe: Når Brian Hansen genåbner glarmesterforretningen Total Glas på Kalkbrudsvej, bliver det tættere på Torvegade.
Tirsdag den 28. juli klokken 14 åbner eller rettere genåbner Brian Hansen glarmesterforretningen Total Glas med både butik, showroom og afhentningssted på Kalkbrudsvej, denne gang i nummer 1.
Brian Hansen flyttede i marts sin forretning Total Glas fra nummer 3 på Kalkbrudsvej i Faxe til Gannebro. Den langvarige renovering af Kalkbrudsvej, der begyndte lige efter Crazy Night 2014, havde været en stor udfordring for glarmesteren, der havde haft butik i nr. 3 siden 2006.
Læs også: Total Glas flytter butikken til Gannebro
Siden hen har Folkekirkens Nødhjælp overtaget den gamle butik.
Læs også: Folkekirkens Nødhjælp genåbner butikken på Kalkbrudsvej
Total Glas, der har eksisteret siden 1998, har også en butik på Godthåbsvej på Frederiksberg i København.
Glarmesterforretningen vil fremover have åbent alle tirsdage og torsdage mellem klokken 14.00 og 17.30.
Total Glas og Brian Hansen kan kontaktes på telefon 56 71 46 46 eller via hjemmesiden www.totalglas.dk.
Kommentarer