Tidligt mandag morgen den 21. januar 2019 indtræffer en total måneformørkelse.

Åbent hus på MSG-Haslev, Skolegade 31, kl. 05:30 – 06:50. Fysikafdelingen. Under forudsætning af godt vejr.

Fra 3 timer før solopgang, kl. 08:24, vil man på himlen se Fuldmånen samt 2 planeter, Venus og Jupiter.
Fuldmånen i sydvestlig retning og planeterne tæt samen, lavt i sydøst.

Fuldmåne: I vest den nedgående Fuldmåne kl. 05:40. Den totale måneformørkelse er i gang.
Kl. 05:40 Totaliteten begynder. Fuldmånen træder ind i Jordens helskygge.
Kl. 06:12 Formørkelsens midte.
Kl. 06:43 Totaliteten slutter.

Totaliteten varer 1 time og 03 min medens den partielle fase varer hele 3 timer og 18 min.
I den partielle fase befinder noget af Månen sig Jordens halvskygge.

Formørkelser:
Solen er et selvlysende legeme og enhver planet eller satellit kaster en konisk helskygge bort fra Solen. Kommer et tredje himmellegeme ind i denne helskygge bliver det formørket. Helskyggen er kegleformet.

Ved solformørkelse er det Månen, som bevæger sig ind imellem Jorden og Solen. Nymåne.
Ved måneformørkelse er det Månen, som bevæger sig ind i Jordens kegleskygge (umbraen). Fuldmåne. Kegleskyggens længde er 217 jordradier eller 1,4 mill km. Månens gennemsnitsafstand er 60 jordradier eller 383.000 km.

I Månens afstand fra Jorden bliver skyggekeglens diameter 9.100 km (82 buemin) mens Månens diameter kun er 3.400 km (31 buemin – ½ grad). Måneskiven kan altså sagtens rummes indenfor kegleskyggen. Prøv at se på Månen, henholdsvis Solen ved solnedgang/solopgang, gennem hullet i en to-krone. De to objekter er lige store (!) oppe på himlen som ved nedgang/opgang.

Månen igen. Man skulle forvente total måneformørkelse ved hver fuldmåne, dvs.hvert halve år. Men det er ikke tilfældet. Månebanen omkring Jorden hælder 5 grader mod Jordens bane omkring Solen (ekliptika). Skæringslinjen kaldes knudelinjen og den vandrer mod vest med en omløbstid på godt 18 år.
Ved de fleste fuldmåner vil Månen enten stå for højt i banen eller for lavt. Det er kun, når Månen befinder sig omkring knudelinjen, at der indtræffer en formørkelse. Med 55 års mellemrum indtræffer formørkelser af samme art i næsten samme egn. Vi havde ingen total måneformørkelse i år 2017, men to totale måneformørkelser den 31. januar 2018 og den 27. juli 2018. og nu igen den 21. januar 2019. Det er sjældent med tre totale måneformørkelser indenfor et år. Og overordentligt sjældent i et kalenderår. På grund af knudelinjens vestgående drejning indtræffer næste formørkelse ca. 10 døgn tidligere end den første formørkelse.

Ved en total måneformørkelse vil fuldmånen være mørk-rødfarvet. Det skyldes, at sollyset kan passere Jordens atmosfære og brydes to gange. De blå, grønne og gule farver i sollyset spredes (Rayleigh spredning) så meget i atmosfæren, at de ikke når frem til Månen. Fuldmånen kan blive mørkerød men også antage grå nuancer. Det afhænger kun af jordatmosfærens indhold af støvpartikler. I forbindelse med voldsomme vulkanudbrud kan Månen antage en meget dybrød farve (vulkan: Pinatubo, Filippinerne), en såkaldt blodmåne.

Næste totale måneformørkelser, som er synlige i Danmark, finder sted den 31. december 2028 og den
20. december 2029. Så det drejer sig om at komme ud nu med børn og børnebørn. Der er næsten 10 år til næste totale måneformørkelse.