Haslev

Totalt parkeringsforbud i Søndergade og Troelstrupvej

Åbent Brev til Faxe Kommune og Politikere.

Faxe Kommune har som en tyv om natten, stillet beboere og husejere på Søndergade og Troelstrupvej, med ryggen mod muren.

Vi er blevet frataget enhver form for høringsmulighed og borgerindragelse.
Trafikingeniør Anna-Sarah Luplau har meddelt os i et e-Boks-brev d. 14. november 2018, at Kommunen igangsætter et cykelsti-projekt til over 6 millioner kroner. Med virkning allerede fra starten af december 2018, vil der blive indført parkeringsforbud på begge veje fremover. 14. Dages varsel!!!

Da flere af husene ikke har mulighed for parkering på egen matrikel, henviser man i stedet til parkering ved Kultunariet og ved Hallen på Vesterled. Specielt beboerne i Søndergade kommer til at savne p-pladser.

De unikke byhuse, som er blandt byens ældste og bygget for over 100 år siden hvor bilen stort set ikke var opfundet, har grunde der ikke er store nok til at have flere biler parkeret på egen matrikel.

For det første
Med over 200 m. Til nærmeste parkerings mulighed, vil huspriserne i området uvægerligt falde, hvilket vi allerede har fået bekræftet af en lokal ejendomsmægler.

For det andet, har de anviste pladser slet ikke kapacitet nok. Vi ser dagligt store problemer ved Kultunariet når der er både medarbejder biler og samtidigt afholdelse af forskellige arrangementer. Allerede nu bruges store dele af Søndergade til parkering af mange andre end beboerne og hvordan vil det så ikke blive når ca. 25-30 biler mere skal finde pladser inde ved Kultunariet – Ja, vi spørger bare – Hvor skal vi holde???

Vi er alle helt målløse over at Kommunen vil tromle et projekt til så mange millioner kroner igennem uden borgerindragelse, i alle projekter af den størrelse, er der iflg. Styrelsesloven en høringsret hvor de berørte borgere kan få ret til indsigelse, men i dette tilfælde mener Faxe Kommune at de selv kan bestemme. Vi er mange nok til at arbejde videre med et civilt søgsmål over for byrådet, hvilket tilsyneladende er vores eneste mulighed for at blive hørt.

Vi ved godt hvor “skoen trykker” for nogen har sovet i timen og nu haster det med at få projektet igangsat inden udgangen af 2018, ellers vil Vejdirektoratets tilskud på 2,48 millioner ikke blive udbetalt. Men helt ærligt kan man som politikker og medarbejder i forvaltningen for Plan og Miljø, virkelig godt se sig selv i øjnene når I på denne måde vælger at “tryne” os ski.. skatteborgere?
Ja vi spørger bare???

Vi forventer at, der trods jeres uvilje til at komme frem i lyset og inddrage os i Søndergade og på Troelstrupvej, findes en enkelt person der har mod nok til at tage en snak med os.

Faxe Kommune må derfor straks stoppe vejprojektet og pålægges at udarbejde en lokalplan eller lave et tillæg til den nuværende lokalplan, så vi som borgerekan benytte vores høringsret.

Birthe Poulsen Jensen
Søndergade 20
Haslev

Kommentarer