Totalt udsolgt til Oysterband-koncert
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/02/oysterband-620x316.jpg)
Haslev: Det engelske folk-rock-band Oysterband en totalt udsolgt koncert i Haslev Folk Club.
Fredag den 12. februar klokken spiller det engelske folk-rock-band Oysterband en totalt udsolgt koncert i Haslev Folk Club.
Oysterband, der er et af de helt store folk-rock-bands, er vant til at optræde på de store scener og festivaler. De blev dannet i Canterbury omkring 1976. De spiller kun tre koncerter i Danmark på denne turne, i Jelling, Strib og i Haslev.
De spillede i Haslev første gang i efteråret 2013. Oysterband var måske en smule skeptiske, da de dukkede op. Men koncerten blev en forrygende succes for alle parter. Også dengang var der udsolgt, før koncerten fandt sted. På selve aftenen var publikum begejstrede og musikerne glade og tilfredse.
Efter koncerten kontaktede Oysterbands manager Haslev Folk Club og fortalte, at musikerne havde sagt, at de meget gerne vil komme til Haslev og give koncert igen.
Også denne koncert er udsolgt før selve aftenen.
Interesserede kan se mere om Haslev Folk Clubs øvrige forårskoncerter på klubbens hjemmeside www.Haslev-Folk-Club.dk
Foto: Ben Malone
Kommentarer