Rønnede

Trætoptårnet bliver verdensberømt

Det kommende trætoptårn i Gisselfelds skove er allerede blevet kendt udenfor landets grænser. Senest er det blevet i selveste Time Magazine.

Camp Adventure på Denderupvej 19 ved Vester Egede arbejder på højtryk med deres spændende udvidelsesplaner, som blandt andet involverer en 600 meter lang hævet promenade, en såkaldt boardwalk og et 45 m højt udsigtstårn. Fra toppen vil de besøgende på en god dag kunne se det meste af det kuperede og smukke sydsjællandske landskab.

Camp Adventures nye trætoptårn har fået en overvældende pressedækning af de danske medier. Både Politiken, Jyllands-posten, MetroExpress, EkstraBladet og BT har omtalt det enestående tårn.

Læs også: Trætoptårnet forventes færdigt til næste år

Men nyheden om Danmarks nye turistattaktion er også nået til udlandet. Således har Time Magazine bragt en omtale af tårnet i juli nummeret.

Lonely Planet har også fået øje på den nye turistattraktion og bringer en omtale af tårnet illustreret med arkitekternes billeder.

Man kan se hvilke danske og udenlandske medier, hvori projektet har været nævnt på campadventure.dk

Kommentarer