Trafik og vejr situationen er kaotisk i hele området
Kort efter midnat natten til lørdag kan Vejdirektoratet melde lige så megen kaos i Faxe Kommune som i resten af Danmark med kraftig fygning og flere lukkede veje.
Flere biler er kørt af vejen på Sydmotorvejen og flere af de større landeveje, bl.a. Køgevej mellem Freerslev udenfor Haslev og Sydmotorvejen hvor billedet er taget, er ved at fyge til grundet det kraftige nedbør og den samtidige kraftige vind som får sneen til at fyge og danne snedriver på optil 20 centimeter tværs over kørebanen hvilket dermed skaber store problemer for trafikken.
Det forventes at både mængden af nedbør og vinden vil aftage ud på natten og temperaturen fortsat vil bevæge sig op over frysepunktet og det hele vil ende i en ordentlig omgang tøvejr hele lørdagen.
Kommentarer