Trafikulykke spærrede Sofiendalsvej i morges

Haslev: De involverede personer slap tilsyneladende nådigt, men der skete stor materiel skade
Onsdag den 23. oktober klokken 06:56 blev Faxe Brand og Redning kaldt ud til at færdselsuheld med fastklemte på Sofiendalsvej i Haslev.
Det viste sig at to biler var stødt sammen i skoven på den næsten lige strækning af Sofiendalsvej. En 41-årig kvinde, der kørte i en Peugeot, sad fastklemt. Hun slap tilsyneladende nådigt, men det tog omkring tre kvarter at frigøre hende, fra den stærkt beskadigede bil. Hun blev derefter kørt til kontrol på sygehuset.
Den anden bil havde en 43-årig kvinde som chauffør og hun skulle ifølge Sjællandske have fået et eller flere brud på benene. Den mandlige passager slap tilsyneladende nådigt fra sammenstødet.
Sofiendalsvej var spærret en times tid, til lidt efter klokken 8.
Kommentarer