Traktorforhandler åbner ny afdeling i Rønnede
Rønnede: Karl Mertz A/S flytter salgs- og serviceafdelingen fra Vordingborg til Industrivej 63 i Rønnede.
Mandag den 7. marts åbner Karl Mertz A/S en ny salgs- og serviceafdeling i fine nye bygninger på Industrivej 63 i Rønnede. Alle ni medarbejdere fra forretningen i Vordingborg flytter med til Rønnede.
Karl Mertz, der har hovedkontor i Sakskøbing, har desuden salgsafdelinger i både Nakskov som Horreby ved Nykøbing Falster. Firmaet forhandler blandt andet traktorer af mærkerne Massey Ferguson og Fendt samt en lang række landbrugsredskaber såsom såmaskiner, mejetærskere med mere.
Lige siden Karl Mertz overtog forretningen på Langedvej 1 i Ndr. Vindinge i maj 2013, har de ønsket at flytte forretningen nærmere Midtsjælland, så de kunne udvide kundegrundlaget.
– Vi kommer til at gå fra 400-500 kvadratmeter til at få 880 i Rønnede. Det betyder blandt andet, at der bliver plads til et reservedelslager såvel som bedre værkstedfaciliteter, forklarer administrerende direktør hos Karls Mertz A/S, Anders Hansen til Sjællandske.
Kommentarer